Voksne har pligt til at tale med børn om åndelighed – her er en kort guide

Det er ikke altid let at være voksen, men der er en del opgaver, vi som samfund har forpligtet hinanden på at løfte. En af dem er at sikre børn et godt liv.

De skal have mad, søvn, kærlighed, uddannelse, plads til leg og meget mere. Blandt meget andet er vi faktisk forpligtede til at tale med børn om åndelighed. Om eksistens, tro, evighed, død, sorg …

”Når vi som voksne forpligtes til at tale om det både af den danske lov og WHO, er det jo, fordi det er vigtigt for børnenes udvikling,” understreger cand.psych Dorte Toudal Viftrup, lektor og forsker i Syddansk Universitets forskningsgruppe ”Eksistentiel og Åndelig Omsorg” i interviewet fra www.POV.international som kan læses via linket herunder.

Børn vil gerne tale ånd

Dorte Toudal Viftrup leder et tre-årigt forskningsprojekt om børns åndelighed, der skal kunne gøre voksne bedre til at samtale med børnene om deres åndelige/eksistentielle tanker.

Læs nyere interview med Dorte Toudal Viftrup: Forskning er jo bedst derude i virkeligheden

Hun analyserer blandt andet interviews med skolebørn, hun og kolleger har udført. Det har lært forskerne, at børn gerne vil tale om åndelighed og også kan formulere sig om den.

Læs også: Børn tror helt af sig selv

”De har masser af ord for, at de står i relation til noget over dem og under dem. Noget transcendent, kalder vi det. Eller den åndelige eller eksistentielle livsdimension. Det er jo ikke de ord, børnene bruger, men det er det, de fortæller om,” siger Dorte Toudal Viftrup i interviewet, hvori hun også understreger, at ”alene det at opleve, at den voksne tager ordene og oplevelsen seriøst, er afgørende for barnet.”

Læs også: Når de voksne dør

Kom i gang med samtalen – en kort guide

• Ved selve måden, I taler sammen på, lærer barnet (og du selv) en mængde om, hvad det vil sige at være menneske.
• Åbn samtalen på et sted og et tidspunkt, hvor I har det rart.
• Måske sker det impulsivt og kommer fra barnet.
• Respektér barnets udsagn og lyt koncentreret.
• Mind undervejs dig selv om, at det er en samtale, ikke et forhør.
• Vær forberedt på, at du vil lære mindst lige så meget som barnet.
• Del ud af dig selv og dine egne tanker, erfaringer og overvejelser.
• Erkend, at det måske også er svært for dig at finde ordene.
• Tag ikke stilling, men forbliv forundret.
• Vær nysgerrig sammen med barnet, så I følges ad i en undersøgelse af, hvad I tænker, tror, sanser og erfarer.
• Husk, at børn med det samme mærker, hvis du forventer et bestemt svar – og enten giver dig det eller tier stille.
• Formulér dig åbent, så barnet mærker, det kan tænke frit og kan forsøge at formulere sine egne tanker og oplevelser.
• Hav gerne flere børn med i samtalen. Det kan mindske den enkeltes generthed.
• Hav ikke et fast mål med samtalen, men se den som begyndelsen på en livslang udvikling af det at være menneske.