Velkommen til det netop åbnede Videnscenter for eksistentiel og åndelig omsorg og udvikling.

Velkommen til det nye Videnscenter for eksistentiel og åndelig omsorg og udvikling, der netop er åbnet 10. oktober 2023.

Her er den nyeste forskning, som er er relevant for sygeplejersker, læger, skolelærere, pædagoger, præster, forskere, psykologer og andre, der arbejder med menneskers helbred og trivsel.

Og her er ny viden rettet mod dig, der er nysgerrig på egne vegne eller som pårørende til en, der har brug for eksistentiel og åndelig omsorg.

Allerede nu er her meget at læse, men der kommer jævnligt mere til, så kom gerne igen.

Velkommen til!

De bedste hilsner,

Niels Christian Hvidt, professor, SDU.

Find artikler, indlæg og viden fra det område, der særligt interesserer dig

Aktuelt

Hvad er eksistentiel og åndelig omsorg og udvikling?

Vi fødes, lever og dør. Alene og sammen. Alle har vi i løbet af vores liv hårde kriser. Vi bliver syge og mister dem, vi elsker. Men vi er også glade, får gode venner og omsorg midt i mørket.

Som børn forundres vi over evigheden, som voksne ligeså. Og hvad er meningen med livet?

Vi har brug for at forholde os til forestillinger om død, liv, mening, håb, tro, efterliv, kærlighed, ånd og religion. Ikke mindst børn og unge. Det er en del af deres almene udvikling og dannelse. Men også voksne har behov for at tale om eksistensen og det åndelige. Det er også en del af vores udvikling som mennesker gennem hele vores liv. Den har vi brug for omsorg til.

Det kan du lære mere om her på siden, hvor vi fortæller, hvad forskerne lige nu arbejder med indenfor området eksistentiel og åndelig omsorg og udvikling og hvad, de foreløbig er nået frem til af ny viden. Der er meget at opdage, som har betydning for vores liv. Og andres.

Videnscenter for eksistentiel og åndelig omsorg og udvikling har til formål at:

  • Formidle forskningsbaseret viden om eksistentiel og åndelig omsorg og udvikling

  • Øge bevidstheden om eksistentielle og åndelige livsdimensioner og disses betydning for menneskelig sundhed, trivsel og dannelse

  • Understøtte eksistentiel og åndelig omsorg og udvikling i praksis gennem interventionsforskning og evidensbaserede praksiserfaringer

Videnscentret er forankret i Forskningsgruppen for eksistentiel og åndelig omsorg, som en del af Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet.

Publikationer

Find her offentliggjorte publikationer fra Forskningsgruppen Eksistentiel og Åndelig Omsorg under Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet.

"We can cure physical diseases with medicine, but the only cure for loneliness, despair, and hopelessness is love. There are many in the world who are dying for a piece of bread but there are many more dying for a little love. The poverty in the West is a different kind of poverty - it is not only a poverty of loneliness but also of spirituality."
A Simple Path: Mother Teresa
Find artikler, indlæg og viden fra det område, der særligt interesserer dig
Kontakt

Niels Christian Hvidt
Professor og leder af Forskningsgruppen for Eksistentiel og Åndelig Omsorg
+45 40 71 77 55
nchvidt@health.sdu.dk

Dorte Toudal Viftrup
Lektor og projektleder
+45 29 61 84 29
dviftrup@health.sdu.dk

Ricko Damberg Nissen
Seniorforsker og projektleder
+45 42 91 08 47
rnissen@health.sdu.dk

Forskningsenheden for Almen Praksis

Jens Søndergaard
Leder af Forskningsenheden for Almen Praksis
+45 65 50 36 91
jsoendergaard@health.sdu.dk
 

Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M
www.sdu.dk