Vi taler forbi hinanden: Ord om eksistens betyder noget vidt forskelligt for os

At tale om det, der ikke sådan lige kan røres ved, måles eller vejes, kan være svært nok. De fleste af os har mere eller mindre svært ved at få sat ord på vores følelser og tanker. Det er ikke let at formulere sig om den store kærlighed eller den smertelige sorg.

Og det er slet ikke nemt at tale om tro. Om eksistens, åndelighed, døden, guderne, tvivlen …

Det skyldes ikke kun, at det berører os, så vi bliver sky og generte og måske oveni er kede af det eller under stress eller på anden måde urolige.

Vi ganske enkelt ikke forstår det samme ved de ord, vi bruger.

At samtalerne bliver svære, skyldes også, at vi ganske enkelt ikke forstår det samme ved de ord, vi bruger. Det i sig selv gør det svært at kommunikere og især om så følsomme emner som åndelighed og eksistens.

Betyder ikke det samme

Nogle af forskerne i SDUs forskningsgruppe ”Eksistentiel og Åndelig Omsorg” havde en formodning om, at det var sådan.

Derfor satte de en undersøgelse i værk af betydningen af ordet eksistens.

De spurgte i alt 1106 statistisk udvalgte danskere i forskellig alder, med forskellige uddannelser bosat forskellige steder og så videre.

De adspurgte gav overordnet set ordet en af tre betydninger:

1. Den grundlæggende mening med livet
2. Det spirituelle/religiøse.
3. Eksistentiel tænkning.

Godt ord til samtalebrug

Selv om der var forskellige opfattelser, er forskernes konklusion i forhold til en fælles samtale, at det er lettere at bruge ordet eksistens end for eksempel ordet spiritualitet.

Eksistens giver som begreb simpelthen ”mindre polemik”, viste det sig.

Generelt er eksistens et godt ord at bruge i samtaler om åndelighed, tro og spiritualitet.

Det kan dog ikke erstatte ordet spiritualitet, da betydningen ikke er helt den samme, påpeger de.

Læs også: Vi vil gerne tale om døden, men ved ikke altid hvordan

Generelt er eksistens et godt ord at bruge i samtaler om åndelighed, tro og spiritualitet, fordi det ”inkluderer både det sekulære, spirituelle og religiøse domæne – i hvert fald i en europæisk kontekst”, konkluderer forskerne i deres (engelske) artikel, “Meanings of “The Existential” in Secular Culture: A Survey Study”, bragt i Journal of Religion and Health, 2022.

Skal altid forklaring til

Selv eksistens er et mere funktionelt ord, konkluderer forskerne, at ordet spiritualitet godt kan bruges, men det kan ikke stå alene.

“The term is often poorly defined and one’s understanding is often so broad that it becomes a mere frame word devoid of meaning”, skriver de om et relateret, ældre studie.

Læs også: Eksistentiel omsorg: Mere end at tale sammen

I deres forskningsartikel (se link herunder) med den sigende titel “Six Understandings of the Word ‘Spirituality’ in a Secular Country”, redegør de for, at det er nødvendigt med en uddybning, hver gang ordet spiritualitet benyttes, fordi det opfattes så forskelligt.

Så forskellige hovedbetydninger af ordet spiritualitet, … at ordet ikke kan stå alene.

I dette studie udspurgte de 514 voksne danskere og nåede frem til seks så forskellige hovedbetydninger af ordet spiritualitet, at de fandt det tydeligt, at ordet ikke kan stå alene.

Spiritualitet kan betyde en positiv dimension i livet, for andre er det lig New Age ideologi, og for nogle er det en integreret del af et almindeligt liv med tro.

Det kan også betyde en udefinerbar længsel, som står i modsætning til religion, mens det for nogle er lig med selvoptagethed og endelig kan det være en betegnelse for daglig inspiration i det almindelige liv.