Træt til døden: Personale udmattes

Op mod hver anden, der arbejder med døende, er i risiko for at blive ramt af alvorlig omsorgstræthed. Men en del compassion fatigue kan måske forebygges, påviser danske forskere.

Problemet med “compassion fatigue” er så udbredt, at der er akut brug for viden om, hvordan det kan afhjælpes, så personalet på blandt andet palliative afdelinger kan fastholdes på og tiltrækkes til arbejdspladserne.

Nu har forskere derfor undersøgt, hvad der kan forebygge omsorgstrætheden.

Det er viden, ord og – ja – omsorg.

Det viser et studie fra forskere i forskningsgruppen for ”Eksistentiel og Åndelig Omsorg”, Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet og Interacting Minds Centre, Aarhus Universitet.

Dødens nærhed skaber afmagt

De sundhedsprofessionelle rammes ofte af følelser af ”utilstrækkelighed og afmagt”, når de ”konstant” møder ”patienters lidelse, tab og eventuelle død”, beskriver forskerne.

… ikke kan fritage andre mennesker for den lidelse,
der er forbundet med at skulle tage afsked med livet.

Afmagtsfølelsen kan udløses af, at ”man dybest set ikke kan fritage andre mennesker for den lidelse, der er forbundet med at skulle tage afsked med livet.”

Men det kan forebygge noget af den stadigt mere udbredte omsorgstræthed, hvis de ansatte kan give hinanden mere eksistentiel og åndelig omsorg og desuden have en ”fælles faglighed og sproglighed for det eksistentielle og åndelige omsorgsarbejde”.

Sådan opsummerer de i deres artikel, ”Træt af at yde omsorg. Et aktionsforskningsstudie om, hvordan man forebygger omsorgstræthed blandt medarbejdere på hospice gennem relationsarbejde.” Den kan læses i sin fulde længde via link nedenfor.

Dobbelt tavshed trætter

En afgørende del af arbejdet med døende er at yde åndelig og eksistentiel omsorg. Netop denne del af jobbet rammes hårdt, når personalet rammes af omsorgstrætheden.

Læs artikel: Hvad er eksistentiel og åndelig omsorg

De ansattes udmattelse øges tillige, når de mærker, at de ikke kan yde det stykke arbejde, de kan mærke, patienterne har brug for.

Personalets forhold til døden og egne eksistentielle og åndelige tanker kan spille ind.

Men mange steder er det svært – for både personale og patienter – at tale om netop de åndelige og eksistentielle behov, særligt fordi der begrænsede faglige muligheder for at tale om dem.

”Personalets forhold til døden og egne eksistentielle og åndelige tanker kan spille ind og forårsage sårbarhed i forhold til at yde eksistentielt og åndelig omsorg, men at reflektere over disse på arbejdspladsen, syntes også svært,” skriver forskerne.

Ikke kun privat og personlig

I studiet fandt man, at de ansatte anså den eksistentielle og åndelige selvrefleksionen ”som en del af ens personlige sfære” og ikke en del af arbejdslivet.

Det forhold ser forskerne som en ”barriere” i forhold til den del af de sundhedsprofessionelles job, der går ud på at udøve eksistentiel og åndelig omsorg for de døende.

Personalet ser behov for at være til stede med egen sårbarhed.

”Personalet ser behov for at være til stede med egen sårbarhed, og samtidigt oplever de, at eksistentiel og åndelig selvrefleksion ikke nødvendigvis bør inddrages som led i udviklingen af det palliative arbejdsområde,” konkluderer de.

At kompetencer, der traditionelt ofte ses som personlige og private, inddrages i den eksistentielle og åndelige omsorg, øger tavsheden, fordi personalet finder det svært at tale om.

Når der heller ikke findes viden nok om netop den type omsorg på arbejdspladsen, bliver det endnu sværere at sætte ord på.

Fagligt krævende

Da de medvirkende ansatte på to hospicer fik anledninger til at tale med hinanden om deres arbejde med den eksistentielle og åndelige omsorg stod det klart for dem, hvor vigtige de var for hinanden.

Forskerne skriver, hvordan det kom frem, at ”kollegaernes respons på og omsorg for den enkelte medarbejders sårbarhed var central for at forholde sig til egne eksistentielle og åndelige tanker”. På samme vis blev det også tydeligt, at der var behov for en anerkendelse af, at den eksistentielle og åndelige omsorg er et ”fagligt krævende arbejde.”

Som en af sygeplejerskerne siger i studiet:

”Jeg var helt udkørt og brugt, da jeg fik fri… men jeg havde kun haft to patienter, som ikke var tunge… jeg kan godt se nu, at de nok var tunge på en anden måde… de havde det svært med døden og det hele…”