Spiritualitet og sundhed: Sammenhæng akademisk accepteret

Selv om det kan være svært at se det for sig, så er de moderne supersygehuse konkrete beviser på en meget tæt sammenhæng mellem vores kroppe og vores åndelighed.

Hospitalsvæsenet er skabt af klostrene, så nonner og munke på bedst mulig måde kunne leve op til deres kristne tros krav om næstekærlighed.

Alligevel tænker mange, at der er en modsætning mellem ånd og sundhedsvæsen.

Eller rettere, sådan har mange tænkt.

Nu er det ved at ændre sig.

”Antallet af internationale og danske forskningsartikler, som fokuserer på forholdet mellem spiritualitet og helbred, har været stigende i de senere årtier,” fastslår tre forskningsledere fra Syddansk Universitet.

I dag har den vestlige verden rent politisk og akademisk
”anerkendt religionernes fortsatte tilstedeværelse i samfundet”.

I dag har den vestlige verden rent politisk og akademisk ”anerkendt religionernes fortsatte tilstedeværelse i samfundet”, dokumenterer de.

Læs interview med Niels Christian Hvidt

Men, ude i dagligdagen på sygehuse og i hjemmene er det ofte stadig sådan, at død, religion og tro er tabuiseret, ligesom der mangler faglig viden om sammenhængen mellem spiritualitet og sundhed.

Det har negative konsekvenser.

Se sammenhæng og styrk den syge

”Dårlig understøttelse af åndelige behov, især ved livstruende sygdom, har imidlertid vist sig at lede til øget belastning for den døende selv og de pårørende, med øgede sundhedsomkostninger til følge.”

Sådan beskrives det i overbliksartiklen i Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 38 (se link nederst).

Læs interview med Dorte Toudal Viftrup

Den er skrevet af de tre ledere fra forskningsgruppen ”Eksistentiel og Åndelig Omsorg” under Institut for Sundhedstjenesteforskning, Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet, professor Niels Christian Hvidt, seniorforsker Ricko Damberg Nissen og lektor Dorte Toudal Viftrup.

Ud fra egne og andres forskningsresultater sammenfatter de,
at tro og åndelig praksis kan give et ”godt eller bedre helbred”.

Ud fra egne og andres forskningsresultater sammenfatter de, at tro og åndelig praksis kan give et ”godt eller bedre helbred,” ligesom sygdom kan lede til ”intensiveret tro”.

Tabu giver uvidenhed

Forskningen dokumenterer ifølge dem i dag en sammenhæng, som kan komme patienter og pårørende til gode, og som ovenikøbet kan blive en økonomisk fordel for samfundet, hvis man finder ud af at bruge den i sundhedsvæsenet.

… den del af vores liv … blev ”individualiseret og privatiseret.”

Men det er svært, fordi tro og eksistens, åndelighed og spiritualitet er så ”tabuiserede” emner, fordi den del af vores liv under sekulariseringen især efter anden verdenskrig blev ”individualiseret og privatiseret,” forklarer de.

”Det blev fjernet fra den offentlige sfære og samfundsdiskurser, som f.eks. sundhedsvæsenet,” skriver de.

Læs interview med Ricko Damberg Nissen

Dermed blev også den eksistentielle og åndelige omsorg fjernet. Derudover forsvandt også den faglige viden, der kunne ligge i at dele erfaringer om og udvikle metoder til at yde den type omsorg, ikke opdyrket.

Hele kloden er i forandring

Men, at man nu videnskabeligt undersøger sammenhæng mellem spiritualitet, tro og helbred, er et konkret udtryk for en forandring i Danmark, der er gået fra at have været et sekulært samfund til at blive et postsekulært samfund.

”Det er nu bredt adresseret og accepteret, at forholdet mellem religion og sekularisering er mere komplekst end tidligere antaget,” skriver de og kalder Danmark ”post-sekulært” og ”multikulturelt og pluralistisk i en global kontekst”.

… ”eksistentielle og åndelige temaer” er kommet på dagsordenen.

De ”eksistentielle og åndelige temaer” er kommet på dagsordenen, påpeger de, blandt ved etableringen af deres forskningsgruppe og ved udgivelsen af en retningslinje for ”Eksistentielle og åndelige aspekter i palliativ indsats”. Læs artikel om retningslinjen

Også dette temanummer af ”Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund”, som de er gæsteredaktører for, er et udtryk for den tendens, skriver de.