Regner med hjælp fra oven: Bedende oftere modstandere af COVID-vaccine

Dem, der under Corona-epidemien bad meget, havde større modstand mod at blive vaccineret end andre.

Den tendens gjaldt over hele Europa.

Det viser et internationalt forskningsprojekt med deltagelse af blandt andre professor Niels Christian Hvidt, leder af forskningsgruppen ”Eksistentiel og Åndelig Omsorg” under Institut for Sundhedstjenesteforskning, Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet.

Der er, som der står i artiklen, der kan læses via linket længere nede, generelt en sammenhæng.

Significant association between praying frequently and vaccine hesitancy.

I Frankrig, Belgien, Tjekkiet, Polen og Slovenien, Estland og Kroatien er der en ”significant association between praying frequently and vaccine hesitancy”.

Tendensen er almen, men i de fleste andre lande var sammenhæng knap så klar. Nogle steder, i Slovakiet og Grækenland, var der den modsatte “association”. Her gav det at bede meget statistisk mindre modstand mod COVID-19-vaccination. Blandt dem i Sydeuropa, der bad mindst, var der mere vaccinemodstand end hos dem, der bad dagligt.

Særlig kommunikation

Andelen af dem, der beder hver dag, varierer en del. Betydningen af sammenhængen mellem bøn og vaccinemodstand er derfor forskellig.

I Sydeuropa beder flere end hver tredje, 36 procent, hver dag, i Central- og Østeuropa er det 37,9 procent, i de vesteuropæiske lande 21,6 procent og i de nordiske lande, herunder Danmark, 4,4 procent.
Ikke alt er entydigt blandt de 42.583 adspurgte i 27 lande.

Især i den østlige del af Europa er sammenhængen mellem bøn og modstand så markant … , at politikerne bør reagere.

Sammenfattende mener det pan-europæiske forskerhold dog, at især i den østlige del af Europa er sammenhængen mellem bøn og modstand så markant og befolkningsmæssig betydningsfuld, at politikerne bør reagere.

Det må undersøges mere specifikt, hvorfor vaccinemodstanden er øget, men man må også samtidig udvikle strategier, ”that focus on improving the relationships between the health authorities and the religious communities”.

Tilliden til myndighederne skal med andre ord øges blandt dem, der beder meget.

Andre studier har vist, at den europæiske vaccinemodstand er størst hos 50–65–årige med lav uddannelse bosiddende i central- og østeuropæiske lande. Det kan forklares med lav tillid til myndighederne, men, påpeger forskerne, udøvelsen af deres tro kan tillige spille en rolle.

Krise-tro eller rolig tro

Deltagernes svar gav også fingerpeg om, hvorvidt folk har en tro drevet af ro eller uro, om de har en ”restful or crisis religiousness”.

Nogle kan bede og være vaccinemodstandere, fordi de i fred og ro regner med, at Gud vil beskytte netop dem.

I de religiøst prægede lande var sammenhængen mellem bøn og modstand størst i landene med en udbredt ”crisis religiousness”.

Andre frygter både vaccinen og COVID-19 og beder derfor meget af angst og uro.

I de religiøst prægede lande var sammenhængen mellem bøn og modstand størst i landene med en udbredt ”crisis religiousness”, mens den var ikke-eksisterende i lande præget af ”restful religiousness”, som dominerer i Sydeuropa.

I de mere sekulære nordiske lande, hvor religion er ”more private and detraditionalized” og langt færre beder hver dag, var daglig bøn også associeret med vaccinemodstand.