Patienter skal ses som hele mennesker: Personalet skal også være helt til stede.

FORSKNING Når en patient lider, er det ikke kun den psykiske, sociale og åndelige smerte, der kan være slem.

Også både den psykiske, sociale og åndelige-eksistentielle smerte kan kræve en indsats fra personalets side.

Det er ikke let, men det er en del af alle sundhedsfagliges arbejde, fastslår WHO, der for at understrege ansvaret for nogle år siden indførte begrebet Total Pain, den hele smerte, som indbefatter alle fire typer smerter: Den fysiske, psykiske, sociale og åndelige-eksistentielle smerte.

… løsningsfokuseret og trosforskrækket.

Der, hvor det er sværest i sundhedsvæsenet, også i Danmark, er på det åndelige-eksistentielle område.

Det skyldes et ”dominerende medicinsk paradigme, der er karakteriseret ved at være løsningsfokuseret og trosforskrækket”, men også mangel på ”viden og uddannelse på feltet, samt en oplevelse af manglende tid, sprog, manglende selvrefleksion og andre personlige barrierer.”

Med reference til andre studier skriver Dorte Toudal Viftrup, cand. psych, Ph.d. og lektor ved Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet det i artiklen, der kan læses i sin fulde længde via link nederst.

Alle parter tier

Samlet set er danskere både på arbejde og hjemme ”private omkring eksistentielle og åndelige livsaspekter.”

Det betyder, at ”både patienter og sundhedsfagligt personale generelt er tøvende med at udtrykke og igangsætte samtaler om eksistentielle og åndelige emner.”

… sundhedsfagligt personale generelt er tøvende.

Den almene tøven betyder ikke, at behovet ikke er der, fastholder hun. Men tavsheden betyder ofte, at patienten ikke får lindret sin åndelige-eksistentielle smerte.

Læs: Hvad er eksistentiel og åndelig omsorg

Det kan – og skal – personalet gøre noget ved.

Flere sundhedsfaglige instanser som Etisk Råd og Sundhedsstyrelsen har allerede udarbejdet retningslinjer og anbefalinger til bedre eksistentiel og åndelig omsorg i sundhedsvæsenet.

Man skal tale sammen

Men konkret? Hvad skal der til?

Samtaler, sammenfatter Dorte Toudal Viftrup efter flere års forskning på blandt andet hospice. Eksistentiel og åndelig omsorg kan ikke ”tjekkes af i et somatisk symptomskema”.

Læs: Sådan kan du yde eksistentiel omsorg

Det er ”derimod relationelt forankret” i det ”medmenneskelige møde, hvor patienten bliver mødt som et helt menneske.”

Det fylder ofte ikke meget på de eksisterende uddannelser. Derfor har der været efteruddannelsesforløb, som Dorte Toudal Viftrup har fulgt nøje.

De forløb ”har en anderledes karakter end meget andet sundhedsfaglig efteruddannelse”.

De stiller helt andre krav. Krav, der går tættere på de ansatte som mennesker.

… den sundhedsprofessionelle kan være omsorgsfuldt, nærværende og lyttende tilstede.

De sundhedsprofessionelle skal blandt andet ”lære at ’være i’ ikke at have en løsning på patientens eksistentielle lidelse”, påpeger Dorte Toudal Viftrup og skriver videre:

”Det er der netop ingen behandling eller pille til. Derimod lindrer det patienten og øger hans eller hendes livskvalitet, hvis den sundhedsprofessionelle kan være omsorgsfuldt, nærværende og lyttende tilstede i relationen med patienten.”

Læs også: Det sker ikke overnight: Fem trin af den eksistentielle omsorg

Dorte Toudal Viftrup konstaterer, at det ofte kræver ”mere øvelse” at være medmenneske end sundhedsprofessionel på jobbet, men understreger samtidig, at ”de sundhedsprofessionelle både kan og ønsker at blive bedre til at inddrage disse livsaspekter i deres faglighed.”