At Niels Christian Hvidt er den første professor på sit felt, siger ikke kun noget om hans evner, men også en hel del om den tid, han lever i.
For selvfølgelig kan man meget, når man udnævnes til professor, men når titlen er ny, er det samtidig et tegn på, at der er sket en forandring i samfundet, der universitetet skal vise, at det forsker i emnet og interesserer sig for de forandringer, der er på vej.
Især, når emnet er kontroversielt.
Niels Christian Hvidt er teolog, fik endog guldmedalje i 1997, men han har siden forsket i patienter. Hvordan har de det egentlig? Og har deres tro indflydelse på det?
Han kunne have valgt lægevejen, og studerede også medicin et semester, mens han færdiggjorde sin prisafhandling, men valgte i stedet at betræde helt nye stier, ja, at bygge en bro mellem det lægelige og det teologiske.
Da han i 2017 blev udnævnt til professor i Spiritual Care fandtes ingen danske ord for hans forskningsfelt, som som han allerede da havde arbejdet med i en række år, bl.a. som professor ”für Spiritual Care” i München.
I Danmark blev det døbt ”åndelig og eksistentiel omsorg” og bestod kun af få foruden ham, men siden har interessen været stærkt stigende.
Der er nu 14 forskere alene i hans forskningsgruppe, og landet over arbejder mindst lige så mange med beslægtede forskningsprojekter på hospitaler og hospicer, i familier og skoler, hos praktiserende læger og jordemødre.
Nu gør de klar til næste skridt.
Det skridt, der bliver afgørende for tusinder af danskere de kommende år.
”Nu begynder det at blive til virkelighed,” lyder det fra Niels Christian Hvidt, der byder ind i den nybyggede fløj på Syddansk Universitet i Odense, som Forskningsgruppen ”Eksistentiel og Åndelig Omsorg” sammen med resten af Forskningsenheden for Almen Praksis er flyttet til i efteråret 2023.
”Vi står foran et gennembrud. Vi har jo i mange, mange år haft en formodning om, at danskere som andre i andre lande synes, at tro og spiritualitet er vigtigt, når de bliver syge. Men det er først med vores 20 års forskning, at vi nu ved, hvad der er vigtigt for netop danske patienter – hvilket vi netop har udgivet en artikel om i Lancet Europe.
Så nu er vi nået dertil, hvor der kan handles på vores forskningsindsigter. Det er det, vi gør muligt med den retningslinje, vi har udgivet. Det er virkelig et gennembrud.”
Læs om retningslinjen her:
Læs artiklen: Første retningslinje på plads: Sådan kan du yde eksistentiel omsorg på dit job
Retningslinjen for eksistentiel og åndelig omsorg blev udgivet i 2023 og fortæller konkret, hvad ansatte i sygehusvæsenet kan gøre for at yde den nødvendige eksistentielle og åndelige omsorg.
Man kan indvende, om man overhovedet kan lave en retningslinje om noget,
som er så fluffy som åndelig omsorg?
”Man kan indvende, om man overhovedet kan lave en retningslinje om noget, som er så fluffy som åndelig omsorg? Det gør vi også direkte opmærksom på i retningslinjen. Der står, at den netop er noget andet end en retningslinje for smertelindring eller andet medicinsk. Det handler om, hvordan vi er med patienterne.”
Retningslinjen kalder Niels Christian Hvidt selv det vigtigste på feltet lige nu, fordi den tager den eksisterende viden og fører den ud i livet.
”Et andet vigtigt skridt, der markerer en meget stor forskel, er vores artikel om, hvad eksistentiel og åndelig omsorg egentlig er.”
Det kan lyde sært, erkender han, at det ikke som forsker er nye og epokegørende forskningsresultater, han er mest optaget af, men for ham er det helt afgørende, at eksistentiel og åndelig omsorg nu er på vej til at blive hverdag i danskernes liv – både på hospitaler og hospicer og i skoler og familier.
”I øjeblikket får vi flere og flere resultater, der bekræfter os i, at åndelig og eksistentiel omsorg er afgørende for manges helbred. Det er meget vigtigt, synes jeg, og viser, at vores viden og vision er holdbar.”
Andre lande har lignende forskning, men det er ikke alt, der direkte kan kopieres fra land til land. Selv om der er tæt samarbejde med forskere i andre lande, er der så store forskelle på vores forholdt til tro og spiritualitet og de ord, der benyttes, at det ikke går an at overtage viden og ord direkte.
Uanset, hvilken artikel, forskere skriver om eksistentiel og åndelig omsorg, er der et afsnit, der handler om ordene.
Det er ellers ikke almindeligt, at man i forskningsverdenen skal definere ordene om og om igen, men på dette felt er det nødvendigt.
Alle reagerer forskelligt på ord som eksistens, åndelighed, spiritualitet og tro. Der findes ingen entydig definition, og der er mange følelser, historiske forskelle og fordomme involveret.
”Det er både en udfordring og en kæmpe mulighed for forskningen, at vi her i landet har svært ved at tale om de her ting. Netop derfor er der mulighed for at rykke rigtig meget. Og det er det, vi ser ske med vores forskning nu.”
Nogle argumenterer for, at man i et sekulært land som Danmark ikke har brug for åndelig omsorg, men det kan ”lige så godt være omvendt”, pointerer han.
Jeg mener, at vi netop har brug for en velkvalificeret, velfunderet, ordentlig omsorg,
fordi der er så meget usikkerhed omkring det.
”Jeg mener, at vi netop har brug for en velkvalificeret, velfunderet, ordentlig omsorg, fordi der er så meget usikkerhed omkring det. Vi er ikke vant til at tale om det, og det manglende sprog gør os usikre – både som patienter, pårørende og personale. Det er det ultimativt private.”
Den usikkerhed kunne have givet ham og de andre forskere på feltet en mængde modstand, men det er – stort set – ikke sket. Ser han tilbage over sin karriere, mener han, at han har været ”forskånet”.
”Jeg har mødt forbehold fra blandt andet præster, der ikke mener, man kan instrumentalisere troen, altså gøre den til et redskab, vi bare lige kan bruge til at få det bedre. Men det er jeg enig i.”
For Niels Christian Hvidt er troen ”noget unikt”.
Det er ikke et psykologisk værktøj, men har en særskilt betydning for mennesker.
”Det at være teolog giver mig en viden om, hvad tro er, som jeg ser som afgørende for at forstå og forske i, hvad eksistentiel og åndelig omsorg er. Men det er den betydning, tro har, vi ser på videnskabeligt, ikke troen i sig selv. Og vi gør os mange tanker om, at vores forskning aldrig må få karakter af eller kunne misforstås som mission. Vi i forskningsgruppen gør os umage med at være selvkritiske og neutrale i vores forskning og ambitioner, hvad end vi er troende eller ateister.”
Den unikke betydning, tro kan have, handler om evigheden.
Forskning i eksistentiel og åndelig omsorg handler ikke om en specifik tro, men om betydningen af det at tro. Ofte blandes de to dog sammen, erfarer han. De samme ord betyder noget forskelligt for os hver især, så når han prøver at nærme sig den del af troen, der måske kan have særlig betydning for os, støder han igen ind i, at han skal formulere sig i flere omgange.
”Den unikke betydning, tro kan have, handler om evigheden. At vi er en del af og bærer på noget større. Nogle kalder det en indre energi, men så tolker andre det som New Age. I det danske kristne, kirkelige, protestantiske miljø vil man måske snarere tale om troen på evigt liv som en hjælp til at være i magtesløsheden. Andre vil tale om Helligånden. Man kan også tale om et perspektiv på det at være i live, som kan give håb.”
Der findes ”ingen neutrale ord” på forskningsfeltet, erkender han. Der er derfor ”en plasticitet i feltet, som vi ikke kan komme udenom”.
Han kan heller ikke selv komme udenom feltet, hvor gerne han end ville lade det være et job og intet andet.
Udover, at han selv har privat interesse for tro og er konverteret til katolicismen, så har han også været så tæt på døden, man kan komme og ligget alene efter et cykelstyrt langt ude i skoven –
og der erfaret, at ”det at kunne bede til Gud godt kunne have holdt mig i live, fordi jeg havde en at tale med, så jeg holdt mig vågen, som ambulanceredderen forklarede”.
Han ville gerne have ”været det foruden”, men samtidig gav det ham en indsigt i en del af forskningsområdet, som optager mange. At være nær døden er hverdag på hospitaler og hospicer og ofte netop dér, der ydes eksistentiel og åndelig omsorg.
I mit personlige liv er der kommet mere fordybelse.
En overgivelse til Gud, kalder jeg det.
Dengang i sensommeren 2019 lå han selv på tværs på en cykelsti på Himmelbjerget med kun en smule strøm på telefonen. Hans nakke var brækket. Han vidste det. Han kom på operationsbordet, blev sat sammen med otte titaniumskruer og to -stænger. I dag har han ikke mange mén, men megen viden. Kan han bruge den?
”Både og. I mit personlige liv er der kommet mere fordybelse. En overgivelse til Gud, kalder jeg det. Arbejdsmæssigt har det været en rejse ind i noget af det, jeg selv har forsket i. Som – helt ufrivilligt – at træde ind i den bygning eller de rum, jeg har siddet og tegnet på.”
Uheldet har om ikke ændret ham, så styrket nogle sider af ham. Taknemmeligheden blandt andet.
”Jeg bliver helt glad, hver gang jeg ser min kone og vores drenge. Det er ikke, fordi jeg ikke var glad for dem før, men det er dybere nu.”
Han har ikke haft tanker om at opgive forskningen, selv om han kunne have vendt en vrede mod den Gud, han tror på, og beskyldt ham for smerten. Men det var ikke den vej, hans egenomsorg udi det eksistentielle tog.
”Det står snarere endnu mere klart, at forskningen og mit eget liv ikke er det samme. Jeg forsker ikke for eller i mig selv.”
Da han kom tilbage efter sit cykeluheld, var det ikke til den samme verden, som da han professor. Nu var feltet vokset. Han var en af flere. Ikke mange, men de var dog ved at være et pænt stort hold. Der bliver ved at vokse.
Det er stadig ham, der er professoren, men han har nu et felt ”på et meget højt niveau”. Så tillokkende højt, at næsten alle hans ph.d.-studerende har fortsat deres forskerkarriere.
”Det er usædvanligt. Ofte en ph.d. en pause fra deres almindelige karriere, men ikke her. Her bliver det deres karriere. Og de er så dygtige. Så refleksive og omhyggelige.”
Både de og han ved, at der er særlig store krav til forskningen i noget, der af mange grunde er subjektivt.
Objektivitet er på mange måder en illusion, men vi er professionelle i vores metoder
og bedriver vores forskning ordentligt.
”Objektivitet er på mange måder en illusion, men vi er professionelle i vores metoder og bedriver vores forskning ordentligt.”
Læs også artiklen om akademisk accept af feltet her.
Alligevel oplever han, at der i offentligheden ”kan ligge en idé om at mistænkeliggøre de troende, der forsker i feltet”.
”Det har hele tiden præget os, men så er der bare så meget desto mere grund til, at vi gør os umage for at være professionelle. Men, det kan ikke undre, at mange i feltet er troende og ad den vej er blevet interesserede. Det samme gælder vel dem, der er aktive i kampen for klimaet.”
Det er, som om religion er mere kontroversielt i Danmark.
Selv på universiteterne, der endda er grundlagt på teologi.
I andre lande er der ikke den samme debat om forskeres religiøse tilhørssted, erfarer han.
“Det er, som om religion er mere kontroversielt i Danmark. Selv på universiteterne, der endda er grundlagt på teologi.”
At de danske forskere har et højt niveau, tøver han ikke med at fastslå. Årsagen til det er også ret enkel, mener han.
”Vi er generelt dygtige i Danmark til forskningsmetoder, både til kvalitative og kvantitative undersøgelser. Det giver også en fordel, at vi har vores CPR-register, der er enestående i verden.”
Feltet vokser, ikke blot i længden, også i bredden.
På de fire store universiteter har han nu beslægtede professorer med forskningsgrupper.
På Københavns Universitet har professorerne Niels Henrik Gregersen og Per Torp Sangild i oktober 2023 åbnet Center for Videnskab og Tro (CVT) som et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige og Det Teologiske Fakultet.
På Aalborg Universitet forsker professor i sociologi, Michael Hviid Jacobsen, i håb og følelser, mens psykologiprofessor Svend Brinkmann blandt andet har haft et større projekt om sorg.
På Aarhus Universitet blev antropolog Christian Suhr i 2022 udnævnt til professor og leder af blandt andet Interacting Minds (IMC). Han forsker pt i religiøse oplevelser blandt buddhister, kristne og muslimer.
Ingen af de steder skete der noget for fem år siden.
Så jo, vi har været med til at skubbe til en dagsorden.
”Der er faktisk aktivitet på alle de universiteter nu. Det er stort. Wow. Ingen af de steder skete der noget for fem år siden. Så jo, vi har været med til at skubbe til en dagsorden. Folk ved i dag, at eksistentiel og åndelig omsorg har betydning,” siger han og går straks videre til fremtiden. Hvad skal der ske nu?
”Jeg var ude at holde et foredrag i går, hvor en ældre herre på 91 år kom hen til mig og spurgte om det samme. Altså, tænk at være 91 år og tænke på fremtiden. Desværre var mit svar en smule kedeligt.”
Kedeligt, mener han, fordi han sådan set bare gerne vil ”gøre mere af det samme”.
”Jeg vil gerne, at vores viden bliver helt grundfæstet. At den bliver sikrere. Bedre. Og så skal den bredere ud. Som på denne hjemmeside. Det er det, jeg gerne vil de kommende år.”
Der er dog alligevel en ændring på vej. Ikke en dramatisk ændring, men dog en forandring.
Fra feltet i mange år mest drejede sig om nærheden til døden, og dermed især handlede om ældre, beskæftiger flere sig nu med børnene og deres velbefindende, ligesom et nyt syn på emnet er ved at forme sig.
Det vil være så godt, hvis vi kunne få viden frem om,
hvordan børn kan trives bedre, hvordan voksne kan, patienter…
”Fremover vil vi måske ikke kun se på, hvordan eksistentiel og åndelig omsorg kan lindre patienter og andre, der lider, men også forske i, hvordan den kan få folk til at trives,” spår Niels Christian Hvidt.
Det nye felt kaldes ”human flourishing”, menneskelig trivsel og er inspireret af kolleger på Harvard University. Han kalder det ”next level” og ser frem til at se det vokse.
”Det er ikke en spejlvending, men det giver en anden måde at se alting på. Det vil være så godt, hvis vi kunne få viden frem om, hvordan børn kan trives bedre, hvordan voksne kan, patienter… Det giver et fokus på selve det at mærke livet. Det glæder jeg mig over.”
Tekst: Charlotte Rørth
Niels Christian Hvidt
Professor og leder af Forskningsgruppen for Eksistentiel og Åndelig Omsorg
+45 40 71 77 55
nchvidt@health.sdu.dk
Dorte Toudal Viftrup
Lektor og projektleder
+45 29 61 84 29
dviftrup@health.sdu.dk
Ricko Damberg Nissen
Seniorforsker og projektleder
+45 42 91 08 47
rnissen@health.sdu.dk
Jens Søndergaard
Leder af Forskningsenheden for Almen Praksis
+45 65 50 36 91
jsoendergaard@health.sdu.dk
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M
www.sdu.dk