Jeg er skyldig. Jeg er dødelig. Sygdom tvinger eksistentielle tanker frem

FORSKNING

I takt med fremskridt i behandlingen af blandt andet kræft er der flere, der overlever sygdomme, der før var dødelige.

Antallet af patienter, pårørende og personale, der har været tæt på døden, vil derfor også stige fremover.
Med den udvikling vil også behovet for bedre åndelig og eksistentiel omsorg vokse. Behovet for den omsorg opstår ofte i dødens nærhed.

Men især hos hvem? Og efterlyser patienter selv den omsorg?

Det har forskere fra blandt andet forskningsgruppen ”Eksistentiel og Åndelig Omsorg”, Syddansk Universitet, SDU, undersøgt.

En betydelig andel af kræftoverleverne har eksistentielle og åndelige overvejelser.

Efter at have fået svar fra 6640 kræftoverlevere, der havde deltaget i et fem dage langt ophold på RehabiliteringsCenter Dallund, er deres konklusion meget klar.

En betydelig andel af kræftoverleverne har eksistentielle og åndelige overvejelser.

Mange siger selv, at de har brug for omsorg indenfor det spirituelle og religiøse område.

Det gælder især de unge, kvinderne og dem, der føler sig følelsesmæssigt udfordret. Og mange siger selv, at de har brug for omsorg indenfor det spirituelle og religiøse område.

Hver femte siger det selv

Selv om Danmark anses for at være et meget sekulært land, som de fire forskere skriver i forskningsartiklen bragt i Supportive Care in Cancer (se link nedenfor), viste det sig, at tanker om Gud, tro og eksistens optog lidt mere end en femtedel (21 procent) af deltagerne i kurserne.

For alle områder gjaldt det, at de yngste og kvinderne havde den største andel.

Undersøgelsen viste også, at dem, der svarede, at de var præget af håbløshed, depression og angst og depression, gik mere op i eksistentielle og åndelige spørgsmål end andre.

De unge er uden håb

I artiklen henvises til international forskning, der viser, at kræftoverlevere har gavn af eksistentiel og åndelig omsorg, fordi det netop kan afhjælpe blandt andet håbløshed, som især rammer unge.

Jo yngre, man er, når man bliver syg af kræft, jo mere håbløst virker det.

”Jo yngre, man er, når man bliver syg af kræft, jo mere håbløst virker det,” eller ”the younger a person is when falling ill with cancer, the more meaningless it appears,” som der står i forskningsartiklen.

Ønsker omsorgen

Resultatet kræver en øget systematisk opmærksomhed blandt sundhedspersonalet, konkluderer de.
”Our results call for an increased systemic attention among health professionals to these concerns”, og det skal især gælde kvinderne, de unge og de emotionelt sårbare.

Men ønsker patienterne den type omsorg?

Otte ud af hundrede svarede direkte adspurgt, at de ønskede hjælp til deres spirituelle/religiøse behov.

Otte ud af hundrede svarede direkte adspurgt, at de ønskede hjælp til deres spirituelle/religiøse behov, ”they needed help concerning spiritual/religious concerns.”

Netop de var dem, der var hårdest ramt af deres kræftdiagnose.

At patienterne oplever en tæt sammenhæng mellem håbløshed og behov for eksistentiel og åndelige omsorg, er forskerne ikke overraskede over, skriver de.

Spiritualitet og religiøsitet er ”powerful sources of hope when other sources of hope seem to fail.”

Det harmoner med megen anden forskning, ”vast bodies of research”, som indikerer, at spiritualitet og religiøsitet er ”powerful sources of hope when other sources of hope seem to fail.”

De påpeger derfor problemet i, at selv om religiøse og eksistentielle behov er til stede hos patienterne, så er de ofte tabuiserede i sekulære lande, ”often times tabooed in secular societies”.

Kontakt

Niels Christian Hvidt
Professor og leder af Forskningsgruppen for Eksistentiel og Åndelig Omsorg
+45 40 71 77 55
nchvidt@health.sdu.dk

Dorte Toudal Viftrup
Lektor og projektleder
+45 29 61 84 29
dviftrup@health.sdu.dk

Ricko Damberg Nissen
Seniorforsker og projektleder
+45 42 91 08 47
rnissen@health.sdu.dk

Forskningsenheden for Almen Praksis

Jens Søndergaard
Leder af Forskningsenheden for Almen Praksis
+45 65 50 36 91
jsoendergaard@health.sdu.dk
 

Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M
www.sdu.dk