Hvem er jeg? Covid-19 kaster stadig skygger over de unges liv. Hvad kan der gøres?

Unge er i dag meget fokuseret på at gøre, som der forventes af dem. Derfor har Covid-19 givet netop dem særligt store vanskeligheder.

Og det ikke alene mens nedlukningerne stod på, og de ikke kunne komme i skole, dyrke sport og på anden måde leve op til kravene om at være aktive og dygtige unge i et præstationsorienteret samfund.

Også bagefter kan de have et efterslæb og en dyb konflikt mellem dem selv og samfundets krav, der kan stresse og øge risikoen for mentalt dårligt helbred.

… mange unge (har) oplevet ”negative konsekvenser” for deres ”mentale helbred”.

Men det kan formodentlig hjælpe at tage samtaler med dem om det at være til og anerkende deres behov for fællesskab.

Det viser forskning fra Institut for Psykologi og Institut for Sundhedstjenesteforskning, begge Syddansk Universitet.

Og det er godt nyt, for den viden kan også hjælpe andre unge, mener forskerne.

Det hele ramler

Selvom ”nogle unge har oplevet positive konsekvenser så som øget taknemmelighed og empati”, har mange unge oplevet ”negative konsekvenser” for deres ”mentale helbred”, især efter 2. bølge.

Som en af de unge siger til forskerne i forskningsartiklen fra 2023, ”Unge, eksistens og Covid-19”, der kan læses i sin helhed via link nedenfor.:

”Det har jo taget et år væk fra mit sociale … jeg er et meget positivt og glad menneske, og det synes jeg virkelig har været svært at beholde, ja, jeg tror bare det hele ramler sammen.”

For at klare det, måtte de indstille sig på en helt anden tilgang til livet end den, de havde lært.

Generelt er det, der ”særligt ser ud til at have indvirket på de unges trivsel”, skriver forskerne, ”nedlukningen, den manglende sociale kontakt og udfordringer i relation til online skolegang.”

For at klare det, måtte de indstille sig på en helt anden tilgang til livet end den, de havde lært.

Læs også: Børn tror helt af sig selv

Det har kastet nogle ud i en eksistentiel konflikt, som det er nødvendigt at anerkende, hvis ikke de unge skal få mén.

Vil bære byrden selv

Forskerne bemærkede, at flere af de unge tog et meget stort ”individuelt ansvar både for deres eget liv nu og her, men også for fx om Covid-19-krisen vil påvirke egen fremtid.”

De citerer blandt andet en af de unge kvinder for at sige:

”Hvis jeg bestemmer mig for, at det ikke skal gøre det, så kommer det heller ikke til at ske … det står jeg selv sådan til ansvar for, så jeg kan gøre noget ekstra for, at det ikke kommer til at have en indvirkning på min fremtid.”

Kan … være for stor en byrde at bære.

Selv om det kan virke som en styrke at ville leve op til samfundets krav om at tage ansvar, kan det være for stor en byrde at bære, påpeger forskerne.

”Set fra et eksistentielt perspektiv kan dette lede til risiko for, at de unge bliver ramt i deres selv-forhold. Dvs. der er risiko for en eksistentiel krise, når nødvendigheder og begrænsninger reducerer det basale mulighedsrum, og de unge dermed ikke kan leve op til de givne standarder om det ideelle.”

Alle unges eksistens rokket

Ved at undersøge, hvordan de unge havde og har det med nedlukningen, kan man dog lære, fremhæver forskerne, hvordan samfundet fremover kan tage bedre vare på de unge, fordi den netop ramte alle og det i nogle helt afgørende år af deres liv.

Også de, der normalt trivedes, blev ramt.

De, der var unge under nedlukningerne, blev isolerede og overladt til social kontakt gennem skærme netop i den alder, hvor man skal forme sin identitet i blandt andet samvær med andre.

Læs også: Voksne har pligt til at tale om åndelighed – få en kort guide

Også de, der normalt trivedes, blev ramt.

Dermed blev det synligt, hvor meget fællesskabet og det almindelige samvær uden et formål som i skolen eller til sport, betyder for identitet og trivsel.

”Studiet bidrager dermed også med et eksistentielt perspektiv på den mistrivselsudfordring, der er beskrevet som en »ny udsathed i ungdomslivet”,” skriver forskerne.

Hvad nu og fremover

De unge fortæller selv, at de under nedlukningerne blev mere klar over, ”hvad der er vigtigt for dem i deres liv og eksistens, og flere talte om en øget taknemmelighed over eget liv i sammenligning med unge, der lever under andre vilkår.”

Læs også: Når de voksne dør

De fortæller også om, at Covid19-tiden fik dem til se deres liv ”som en del af en større helhed”, og at deres liv ”fik mening og leves igennem relationen til andre”.

Dét, de oplevede hjalp, … var det mellemmenneskelige, fysiske møde …

Da deres livsvilkår blev ændret, reagerede de med ”en aktiv forholden sig til, hvem de faktisk var og kunne blive”, og ”dét, de oplevede hjalp, og som gav dem energi, var det mellemmenneskelige, fysiske møde, som de kunne mærke og forstå sig selv igennem.”

Læs også: Sådan kan du yde eksistentiel omsorg

Det fortæller forskerne, at de unges mistrivsel også fremover måske kan afhjælpes ved at anerkende de unges behov for samvær, eksistentielle overvejelser og samtaler med andre om deres liv.

Derfor konkluderer de: ”Studiets fund kan bidrage til prioritering i pædagogisk praksis og til et generelt fokus på betydningen af eksistentiel sundhed, og dermed forebyggelse af mistrivsel og mentale udfordringer blandt unge.”