Fokus på børn og unge: WHO og folkeskoleloven stiller krav

Et af Videnscenterets nye opmærksomhedsområder er børns åndelige udvikling og behov. International forskning peger på, at udvikling af børns personlige åndelighed er vigtig for deres oplevelse af håb og evne til at takle for eksempel svær sygdom senere i livet.

Erkendelsen af, at åndelig udvikling er en vigtig dimension af børn og unges liv er dog stadig i sin vorden, men det er anerkendt, at voksne har pligt til at handle på børns vegne på dette område. Over hele kloden. Også i Danmark.

Læs: Voksne har pligt til at tale med børn om åndelighed – her er en kort guide

Alle lande i FN har ifølge FN’s Børnekonvention forpligtet sig til at arbejde for børns åndelige udvikling, I artikel 27 står: ”Deltagerstaterne anerkender ethvert barns ret til den levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling” (2).

Også i danske skoler skal der tages hånd om børns og unges åndelige udvikling. I bemærkningerne til den danske skolelov af 1993 præciseres det i forhold til formålsparagraffen, at den enkelte elevs udvikling indbefatter både åndelig, intellektuel, musisk, fysisk og social udvikling (3-5).

Når de voksne ikke taler med

Studier peger på, at børns tanker om Gud og andre åndelige temaer er en naturlig del af den menneskelige udvikling, også for børn, der ikke vokser op i religiøse hjem (6). Ifølge internationale forskere har børn et indre åndeligt liv, ligesom de har åndelige oplevelser (7). Men de voksne vil ikke lytte eller anerkende. Ofte bliver en sådan åndelig bevidsthed afvist eller stemplet som patologi af voksne, uden at barnet hjælpes til en forståelse af disse åndelige livsaspekter, hvilket kan være en barriere i barnets åndelige udvikling (8).

Voksne i Danmark har et begrænset åndeligt og eksistentielt sprog.

Dansk forskning peger på, at voksne måske ikke anerkender barnets oplevelser og tanker, fordi de ikke selv kan finde ud af at tale om åndelige og eksistentielle temaer. Voksne i Danmark har et begrænset åndeligt og eksistentielt sprog til at forstå og begrebsliggøre både store og små, såvel som både positive og negative livsbegivenheder (9-10).

Læs interview med Dorte Toudal Viftrup

Så til trods for, at børn gerne vil tale om åndelige og eksistentielle emner, taler de færreste med deres forældre eller andre voksne om døden, sjælen, ånden eller andre af livets store spørgsmål (11). Derved efterlades børn og unge alene med deres tanker om for eksempel død, Gud, tro, efterliv, mening med det hele, håb, bekymringer for fremtiden samt spørgsmål om identitet.

Sygdom og død giver børn tanker og behov

Relationen med voksne og samtaler om eksistentielle og åndelige emner er vigtige i forhold til børn og unges almene udvikling og dannelse (12-13). At forholde sig til eksistentielle og åndelige emner er en betydningsfuld del af den menneskelige udvikling og dét at være menneske. Forskningsfeltet strækker sig derfor også bredt ud over både sundhedsvæsenet, skoler, institutioner, familier og øvrige af børn og unges sociale arenaer.

Læs: Børn tror helt af sig selv

Forskningen viser, at børn, der står i særligt svære livsomstændigheder, har tydelig brug for eksistentiel og åndelig omsorg (12-13).

… om familien formår at bevare eller genskabe livsmod, håb og mening.

Adskillige sundhedsfaglige undersøgelser fremhæver børns udvikling af åndelig sundhed som et væsentligt, men underbelyst aspekt i den helhedsorienterede omsorg for børn. Undersøgelserne understreger samtidig vigtigheden af omsorg for børns eksistentielle og åndelige behov (14-16).

Læs: Når de voksne dør

I Sundhedsstyrelsens anbefalinger for palliative indsatser til børn, unge og deres familier formuleres den eksistentielle og åndelige omsorg for børn som: ”… opmærksomhed på barnets og de pårørendes eksistentielle lidelse, det vil sige opmærksomhed på, i hvilken grad sygdommen afstedkommer overvejelser om retfærdighed/uretfærdighed, mening med liv og død, en højere magts eksistens eller fravær. Desuden er der fokus på, hvordan familien lever med den afmagt, en livstruende sygdom forårsager, om familien formår at bevare eller genskabe livsmod, håb og mening, samt om der er religiøse overvejelser” (17).

Tekst: Ann Charlotte Nørremark