Fødsler sparker fædre og mødre ind i eksistentielt virvar – forskerhold har bud på bedring (prøv selv)

Læger og jordemødre bliver nødt til at begribe, hvor meget, der i virkeligheden foregår, når et barn bliver født.

Det fastslår et hold forskere fra forskningsgruppen ”Eksistentiel og Åndelig Omsorg”, SDU, samt Sygehus Sønderjylland og Aarhus Universitet.

Fødslen er ikke blot en kolossal kropslig udfordring for mor og barn. Ofte oplever begge forældre undervejs intense følelser lige fra”sårbarhed og afmagt til styrke og meningsfuldhed”.

Deres erfaringer er oveni ”meget intense”. Men det har sundhedssystemet endnu ikke så stort øje for.

Dårligt mentalt helbred er en stigende sundhedstrussel både globalt og i Danmark. Dette gælder ikke mindst for unge mennesker – den gruppe i befolkningen som i de kommende år vil få børn og blive forældre.

Den manglende systematik i anerkendelsen og omsorgen for, hvordan vi forandres eksistentielt, er problematisk, mener forskerne – måske især for kommende forældre, som i forvejen er sårbare.

”Dårligt mentalt helbred er en stigende sundhedstrussel både globalt og i Danmark. Dette gælder ikke mindst for unge mennesker – den gruppe i befolkningen som i de kommende år vil få børn og blive forældre”, fastslår forskerne.

De opfordrer derfor til ”en bedre forståelse for denne livsomvæltende overgang”, som de skriver i deres forskningsartikel, ”En salutogenetisk tilgang til mental sundhed i forbindelse med fødsel og forældreskab. Et eksistentielt perspektiv”, bragt i Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 2023. Læs den via link nedenfor.

Hvad er meningen med det hele

At blive overvældet af fødslen og ansvaret for barnet kan give intense følelser og reaktioner. Livets vilkår forandrer sig. Nogle forældre får tanker om livets endeligt og endog frygt for at dø enten i graviditeten, under fødslen eller i tiden efter fødslen.

Det virker dog som om, det kan være et tabu i sundhedsvæsenet.

Tanker om død og intense følelser i det hele taget er ellers en del af flere velsælgende bøger, der diskuteres intensivt i medierne.

Den overvældende ømhed, afmagten eller ligefrem det umulige i at være far.

”I disse år har vi set en ny bølge af moderskabslitteratur, der imødegår fortællingen om moderskab som en saliggørende tilstand af uudtømmelig kærlighed til det nyfødte barn,” fastslår forskerne og bemærker: ”Dybden af en nærmest vild kærlighed, udmattelsen, raseriet og forældre- og partnerkonflikterne udfoldes.”

Også mænd skriver konkret om manglende søvn, ”den overvældende ømhed, afmagten eller ligefrem det umulige i at være far”.

Forskerne konkluderer derpå, at når ”moder- og faderskab som en livsforandrende periode behandles i samtidens litteratur, nyhedsmedier og film og teater, er det ikke sjældent med indikationer af, at der er uopfyldte behov for brugerne af den danske svangreomsorg.”

Tænk sundhed, ikke sygdom

Men der en vej fremad, mener forskerne.

”Det at spørge udforskende ind til livsdilemmaer og livsvilkår kan afstedkomme nye perspektiver på livet hos mødre og fædre, og sandsynligvis være hjælpsomt i forhold til at begribe egne forestillinger om meningsfuldhed,” skriver de i artiklen. Også anerkendelsen af livsforandringen og måske overraskelsen over, hvor voldsom og uforudsigelig den er, kan i sig selv være hjælpsom.

Derfor vil de ”som jordemødre og psykolog” ”foreslå en salutogenetisk tilgang til svangreomsorgen i Danmark.”

Netop ved fødslen er det oplagt at tage udgangspunkt i sundhed, ikke sygdom.

En salutogenetisk tilgang betyder, at man fokuserer på, hvad der udvikler sundhed fremfor den hidtil mest almindelige tilgang i sundhedsvæsenet, som er patogenetisk, det vil sige, at den tager udgangspunkt i sygdomme og deres udvikling.

Netop ved fødslen er det oplagt at tage udgangspunkt i sundhed, ikke sygdom, da den som regel ikke er domineret af sygdom.

”Forældreskabstransition er et godt eksempel på en livsbegivenhed med såvel modgang, livsændring og stærke følelsesmæssige reaktioner, for det er både meget svært og meget stærkt at blive forældre, men det svære er oftest ikke kendetegnet ved patologi.”

Sådan kan det gøres – prøv selv

Den nye tilgang kan ”foregå før og efter fødslen, for eksempel i jordemoderkonsultation, til fødsels- og forældreforberedelse eller efter fødslen i samtale hos læge eller sundhedsplejerske, ” skriver de og nævner også gruppekonsultationer og mødregrupper.

Der kan man samtale om en række af de spørgsmål, der kan gøre både kommende forældre og personalet bedre i stand til at tage vare på de fødende og barnet.

Livet som vordende eller nybagt forælder er uforudsigeligt, intenst og indebærer paradoksale og stærke følelsesmæssige erfaringer på et kontinuum fra sårbarhed og afmagt til styrke og meningsfuldhed.

Spørgsmålene (se eksempler nedenfor) kan også bruges til samtaler hjemme mellem de kommende forældre. Men de er tænkt som en del af en faglig forandring, som forskerne anser for nødvendig og foreslår mere forskning i.

”At anerkende og drage omsorg for, hvordan forældreskab kan ændre livet på et dybt eksistentielt niveau, er ikke blot ”glasur” på en evidensbaseret svangre- og familieomsorg i Danmark, men bør være en helt central del af den,” understreger de og fastslår afslutningsvist, at ”Livet som vordende eller nybagt forælder er uforudsigeligt, intenst og indebærer paradoksale og stærke følelsesmæssige erfaringer på et kontinuum fra sårbarhed og afmagt til styrke og meningsfuldhed. Det kan vi ikke risikominimere os ud af.”

Eksempler på udforskende spørgsmål i graviditeten:

• Hvordan føles det at være dig for tiden? 
• Hvordan har du det med at skulle være mor/far?
• Hvad glæder du dig til?
• Hvordan har du haft det med de valg, du har skullet træffe i forbindelse med at være gravid om for eksempel nakkefoldsscanning eller valg af fødested?
• Har du tidligere oplevet, hvordan der kan være dilemmaer eller svære tanker i forbindelse med at træffe beslutninger?
• Hvilke tanker gør du dig, om det barn, som vokser inde i maven?
• Drømmer du mon om det?
• Hvordan har du det med, at dit barn vokser indeni dig/din partner?
• Hvordan har du det med, at kroppen forandrer sig/at din partners krop forandrer sig?
• Hvordan forestiller du dig, at dit forhold til din kæreste forandrer sig?
•  Hvordan forestiller du dig, at dit forhold til dine forældre/søskende/venner forandrer sig?

Eksempler på udforskende spørgsmål efter fødslen:

• Hvordan føles det at være dig for tiden?
• Hvordan har du det med at være mor/far?
• Hvordan har du oplevet glæde eller styrke i forbindelse med, at du har født?
• Hvordan har du oplevet glæde eller styrke i forbindelse med, at du er blevet forælder til et ny menneske?
• Har dine tanker om barnet forandret sig fra da det lå i maven og til nu?
• Hvordan har du det med al den usikkerhed, som er en del af at være mor eller far?
• Har du tidligere oplevet, hvordan der kan være dilemmaer eller svære tanker i forbindelse med at træffe beslutninger?
• Hvordan har du det med, at kroppen har forandret sig – og stadig gør det/at din partners krop forandrer sig?
• Hvordan oplever du, at dit forhold til din kæreste har forandret sig?
• Hvordan oplever du, at dit forhold til dine forældre/søskende/venner forandrer sig?
• At blive forældre, kan også føre til følelser af frygt, skyld eller afmagt – har du oplevet det?