Eksistentiel omsorg: Mere end at tale sammen

Samtaler er anerkendt som en måde at udøve eksistentiel og åndelig omsorg på, men samtalen står ikke altid alene. Også den kropslige kommunikation og fornemmelsen af det andet menneske har betydning. Det dokumenterer forskning fra forskningsgruppen for Eksistentiel og Åndelig Omsorg på Syddansk Universitet, SDU.

”Vores undersøgelse argumenterer for, at sygeplejerskens adfærd – måden, hvorpå hun bevæger sig og berører patienten – har mindst lige så stor betydning som den verbale samtale, når det drejersig om åndelig omsorg.”

Sådan skriver forskerne i artiklen: ”Gensidig non-verbal sansning er en forudsætning for åndelig-eksistentiel kommunikation: En kvalitativ interviewundersøgelse af, hvordan 12 patienter på hospice erfarer, sanser og taler med personalet om åndelige-eksistentielle anliggender.” Læs den via link forneden.

Afgørende for initiativ

Ifølge forskerne fortalte patienterne, hvordan deres fornemmelse af og fortolkning af personalets fremtoning havde betydning for, om patienterne tog initiativ til samtaler om eksistentielle og åndelige emner.

Læs artikel: Hvad er eksistentiel og åndelig omsorg

”Vi fandt, at det relationelle og sanselige har stor betydning for, hvordan patienten oplever sygeplejerskens tilgængelighed, hvilket har betydning for, hvorvidt patienten åbner op for samtaler af åndelig-eksistentiel karakter.”

Faktisk synes denne non-verbale og sanselige dimension at være ”en forudsætning for, at den verbale dimension af den åndelige-eksistentielle kommunikation kan udvikle og udfolde sig.”

Sætter sig hos dem

Den viden kan have stor værdi i et land som Danmark, hvor det kan være svært for mange at tale om eksempelvis døden og forestillinger om, hvad der sker efter døden – selv på et hospice.

Læs artikel: Vil gerne tale om døden, men ved ikke altid hvordan

Patienterne fortalte, hvordan det også har betydning for deres oplevelse af omsorg, at ”sygeplejersken sætter sig hos dem og er nærværende både kropsligt og relationelt.”

Det, patienten fornemmer kropsligt,
kan være med til at give en ”oplevelse af et relationelt nærvær”.

Det, patienten fornemmer kropsligt, kan være med til at give en ”oplevelse af et relationelt nærvær og en form for forbundenhed, som åbner op for mere åndelige-eksistentielle anliggender”, skriver forskerne i artiklen.

Med denne viden kan personalet på hospice blive ”bevidst om, hvor væsentligt netop det non-verbale og sanselige element synes at være for patienterne”, skriver forskerne.

Eksistentiel og åndelig omsorg kan dermed også være at give patienten en oplevelse af autentisk nærvær, og at sygeplejersken er med patienten i hendes eller hans livsomstændigheder.