Børn tror helt af sig selv: Men hvordan? Og skal forældre og andre blande sig?

Spørger man selv små børn om engle og guder, vil de fleste af dem begynde at fortælle et eller andet.

Selv i et land som Danmark, hvor der i de fleste vuggestuer, dagplejer, børnehaver og skoler og hos de fleste familier er helt tyst om den slags, findes der alligevel en myriade af forestillinger i børns hoveder om, hvad for eksempel en engel er, og om der findes en gud i en himmel.

Gudsbilleder møder børn allevegne i vores kultur: I eventyr, børnefilm, småbørnsbøger, julepynt og så videre.

Læs også: Voksne har pligt til at tale om åndelighed – få en kort guide

Men hvad skal de stille op med dem og engle og Jesusmalerier og kirker, moskeer og religiøse klædedragter, hvis ikke der er voksne, der taler åbent og vidende om det både i hjemme og henne i for eksempel skolen?

Det er noget af det, der undersøges i forskningsgruppen ”Eksistentiel og Åndelig Omsorg” under Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet, SDU.

Læs også: WHO og folkeskoleloven stiller krav

Autoriseret psykolog, ph.d. og seniorforsker Dorte Toudal Viftrup leder forskningsområdet om børn, som der fra 2022 og tre år frem er særligt fokus på. Her på Videnscenterets hjemmeside vil der derfor komme en del artikler om børn.

Åndelighed er ikke altid religiøst

Men, helt grundlæggende, hvordan udvikler børn sig åndeligt?

Det har Dorte Toudal Viftrup skrevet de to nedenstående artikler om i et sprog, de fleste af os kan læse, hvad end vi arbejder med børn eller blot er forældre eller bedsteforældre.

Læs også: Når de voksne dør: Der skal samtales med små og store børn, men ikke på samme måde

”Det er ikke alle børn, som udvikler religiøs tro, men alle børn udvikler dog et meningssystem”, fastslår Dorte Toudal Viftrup i ”Barnets sunde trosudvikling” (se link nedenfor).

En del børn vil knytte dette meningssystem til … den religiøse tro, som barnets omgivelser præsenterer det for.

”En del børn vil knytte dette meningssystem til et Gudsbillede og en religiøs tro, ofte den religiøse tro, som barnets omgivelser præsenterer det for. Et meningssystem behøver dog ikke være religiøst forankret,” fortsætter hun.

Læs interview med Dorte Toudal Viftrup: Forskning er jo bedst derude i virkeligheden

Det, hun kalder ”den psykologisk sunde tro” vil udvikle sig ” i takt med resten af den menneskelige udvikling” og dermed med ”vores relation til verden og de mennesker, som står os nærmest”, fastslår hun i artiklen ”Barnets tro udvikler sig mod moden tro” (se link nedenfor).

Sådan udvikles barnet og den unges tro

• Det lille barns tro påvirkes meget af de følelser og stemninger som er i hjemmet. Det er mest optaget af, hvordan troen opleves og føles, og det er umiddelbar i sin relation til både mennesker og Gud; barnet føler, sanser og elsker ukompliceret. Troen opleves magisk og fantasifuld.
• Skolebarnet er mere konkret tænkende i forhold til sin tro, og det er optaget af, hvad der er sandt, og hvad der ikke er. Det afspejles også i måden, barnet relaterer til Gud. Skolebarnet forstår troen konkret og bogstaveligt, og det har konkret tillid til Gud og voksne i dets verden.
• Teenageren får brug for at gøre oprør mod ydre autoriteter, fordi han eller hun begynder at opdage to ting: Livet, verden og troen er mere komplekst end man tidligere oplevede – og man kan ikke altid have en ubetinget konkret tillid til autoriteter. Teenageren har behov for at troen bliver personlig, og at den hænger sammen med hans eller hendes levede liv i verden. I den proces bliver teenageren mere kritisk overfor den tro og det liv som forældrene repræsenterer, og barndoms-rollemodellerne skiftes ud med nye rollemodeller. Disse nye rollemodeller kopieres og tilsluttes ukritisk.
• Den unge voksne reflekterer kritisk over troen, sin egen trosudvikling og Gudsbillede, samtidig med at han eller hun forholder sig til de rollemodeller, værdier og det kirkelige miljø som har fyldt gennem livet. I denne proces finder den unge en indre, iboende og personlig tro, der er mindre påvirket af ydre forhold og andre mennesker. Den unge kan fremstå meget kritisk, men denne proces er væsentligt for at troen kan udvikle sig sundt og modent.

WHO kræver fokus på børns åndelighed

Dorte Toudal Viftrup skriver i ”Barnets sunde trosudvikling”, at det ”er tankevækkende, at der er så lidt fokus på børns sunde udvikling af åndelighed, meningssystemer og Gudsbilleder, fordi religionspsykologisk forskning dokumenterer en naturlig sammenhæng mellem barnets andre udviklingsområder og dets udvikling af religiøse og åndelige forestillinger og meningssystemer.”

Netop den sammenhæng er årsag til, at voksne – både som lærere, pædagoger og forældre – ifølge FNs organisation for sundhed, WHO, har pligt til at understøtte børns åndelige udvikling